top of page

Wildtime

TID TIL MENINGSFULD FORANDRING
IMG_8569_edited_edited.png
7200E9EA-847A-4EC3-8142-BE8EEE398AEC_1_1

Christina
Berg Johansen

Hvordan kan vi mennesker tænke og arbejde med andre tidsligheder end dem der dominerer vores nuværende, højeffektive samfund - og hvordan kan den slags arbejde hjælpe os med at møde livet på jorden på mere omsorgsfulde, opfindsomme og fællesskabende måder?

 

Som tidsforsker (Ph.D.), underviser og organisationsekspert undersøger jeg den slags spørgsmål gennem workshops, oplæg og skriverier med fokus på den dybe omstilling af vores samfund til en bæredygtig sameksistens med planetens mangfoldige liv. Både om 1000 år og lige nu. 

Hvorfor tid?

Verden er under hastig og voldsom forandring. Vores måde at organisere vores samfund på, har skabt store økologiske, sociale og økonomiske slagsider. Der er brug for nye former for handling og forståelse af hvordan vi skaber værdi i verden.

​

Nutidens organisationer skal finde vej i en globaliseret, kompleks, accelererende virkelighed for at klare sig og samtidig være relevante i konkurrencen med alle de andre. Den moderne organisation befinder sig i et kæmpe krydspres mellem de store langsigtede og etiske udfordringer, og de konstante krav til effektivitet og vækst her og nu. Jeg kalder det en tidshybrid.

​

Diagnosen gælder ikke bare organisationer – den er generel. Forventningerne til at vi som mennesker optimerer os selv og bruger vores tid effektivt, ligger som et helt almindeligt pres på både voksne og unge. Samtidig er dystre fremtidsscenarier blevet en del af hverdagen, som vi ikke ved hvad vi skal gøre ved. Når vores handlingsrum på den måde afviger fra vores erfaringsrum – vi har for travlt til rigtigt at handle på det vi oplever som vigtigt – taber vi mening og føler os fremmedgjorte fra verden.

​

Som menneske og tidsforsker er jeg alvorligt optaget af hvordan vi kan håndtere dette pres på måder der gør os i stand til ikke bare at overleve, men at skabe mere meningsfulde og tidsligt varierede måder at være i verden på. For os selv og alt det vi er forbundet med: hinanden, organisationer og institutioner, naturen, materialerne vi bruger og forbruger.

​

Som rådgiver og facilitator arbejder jeg med at understøtte sådanne former for meningsfuld udvikling, der gør organisationer og deres indre og ydre liv mere tidsligt bæredygtige. Bæredygtighed er mere end store visioner og planer; det er et kreativt, kontinuerligt arbejde med organisationers og menneskers tidshorisonter, vaner, viden, relationer, møder og beslutninger.

​

Kontakt mig

  • LinkedIn
  • Instagram

Tak for din henvendelse - du hører fra mig snarest!

bottom of page