Verden er under hastig og voldsom forandring. Vores måde at organisere vores samfund på, har skabt store økologiske, sociale og økonomiske slagsider. Der er brug for nye former for handling og forståelse af hvordan vi skaber værdi i verden.

​

Nutidens organisationer skal finde vej i en globaliseret, kompleks, accelererende virkelighed for at klare sig og samtidig være relevante i konkurrencen med alle de andre. Den moderne organisation befinder sig i et kæmpe krydspres mellem de store langsigtede og etiske udfordringer, og de konstante krav til effektivitet og vækst her og nu. Jeg kalder det en tidshybrid.

​

Diagnosen gælder ikke bare organisationer – den er generel. Forventningerne til at vi som mennesker optimerer os selv og bruger vores tid effektivt, ligger som et helt almindeligt pres på både voksne og unge. Samtidig er dystre fremtidsscenarier blevet en del af hverdagen, som vi ikke ved hvad vi skal gøre ved. Når vores handlingsrum på den måde afviger fra vores erfaringsrum – vi har for travlt til rigtigt at handle på det vi oplever som vigtigt – taber vi mening og føler os fremmedgjorte fra verden.

​

Som menneske og tidsforsker er jeg alvorligt optaget af hvordan vi kan håndtere dette pres på måder der gør os i stand til ikke bare at overleve, men at skabe mere meningsfulde og tidsligt varierede måder at være i verden på. For os selv og alt det vi er forbundet med: hinanden, organisationer og institutioner, naturen, materialerne vi bruger og forbruger.

​

Som underviser, vejleder og facilitator arbejder jeg med at understøtte sådanne former for meningsfuld udvikling, der gør organisationer og deres indre og ydre liv mere tidsligt bæredygtige. Bæredygtighed er mere end store visioner og planer; det er et kreativt, kontinuerligt arbejde med organisationers og menneskers tidshorisonter, vaner, viden, relationer, møder og beslutninger.

​