58AC81A5-38C5-4FD5-AEDF-4342A05D1A1F_1_105_c_edited_edited.jpg

Tidstanker
– oplæg og samtaler om tid
i menneskelivet, samfundet
og verden

Hvor
blev tiden af ?

Et oplæg om hvad tiden gør ved organisationer og mennesker, hvorfor det ofte føles som om vi skal kæmpe med den, og hvad vi kan gøre for at (gen-)opdage tidens fylde.

Vores moderne samfund er kendetegnet ved hastighed og konstant præstation. Gennem de sidste par hundrede år har vi i vesten opbygget det som sociologen Hartmut Rosa kalder et ’accelerations-samfund’, hvor både organisationer og individer hele tiden skal præstere noget særligt for ikke at falde udenfor eller sakke bagud i konkurrencen. Samtidig er livet i sig selv accelereret, og vi forsøger at få mest muligt ud af tiden, mens vi er her. Tiden skal bruges til noget og skal føre os fremover, så hurtigt og effektivt som muligt: At spilde tiden er en moderne dødssynd! Men når vi hele tiden skal bruge og optimere tiden, kan det blive svært at være ordentligt til stede, og at give tingene i vores liv den tid de kræver – både i organisationen og privatlivet. Og i sidste ende kan det gøre os fremmede overfor os selv, hinanden og verden.

Så hvordan kan vi tage tiden tilbage, eller finde ind i den på ny? Anden del af oplægget handler om at åbne tiden og at se dens mange former. Hvordan mennesker og vores organisationer er forbundet til fortider og fremtider, og samtidig til hverdagslige biologiske rytmer. Hvordan tiden er anderledes for dyr, træer og mikroorganismer – og hvad vi kan lære af dem. Hvordan omsorg er en smutvej ud af hastigheden. Hvordan handlekraft kan være noget andet end at bevæge sig fra A til B.

Oplægget afsluttes med en række spørgsmål, som byder publikum ind til dialog. For eksempel: Er tiden med jer eller imod jer – og hvordan får man tiden over på sin side? Hvilke tider er I selv forbundne til? Hvad sker der, når tiden er helt booket op? Hvordan giver organisationen plads til tid? Og hvad ser vi, hvis vi betragter vores forhold til tiden som vores forhold til livet selv (og dermed til døden)? 

Andre temaer

Icefield

Den antropocæne tid

Jorden nye geologiske epoke er antropocæn: mennesket er blevet en planetær kraft der er i gang med at ændre jordens atmosfære, økosystemer og kredsløb i mange tusinde år fremover. Udnyttelse af millioner år gamle ressourcer (olie, kul, mineraler) forskyder sig i kommende tiders økologiske katastrofer.

 

Vi står i gæld til uendelige fortider og skal lære at tænke i uendelige fremtider. Kan vi lære at være en planetær kraft på måder, der i samspil med naturen skaber gode livsbetingelser for andre end os selv?

Watch Close-up

Klokketidens historie

“Klokken, ikke dampmaskinen, er nøgle-maskinen i den moderne industrielle tid”, skriver filosoffen Lewis Mumford i 1934. Opdelingen af dagen i klokketid har gennem de sidste 1500 år ændret vores verden.

 

Foredraget tager på opdagelsesrejse i klokketiden, fra benediktinske munkes arbejdsdisciplin i middelalderen over indførslen af globale tidszoner i det sene 1800-tal, fra udvikling af tidsknaphed i kolonimagternes arbejdsregimer til effektive leverandørkæder i nutiden, fra urets og tidsdisciplinens prestige hos 17-1800 tallets engelske borgerskab til travlhedens prestige på LinkedIn anno 2022. Hvorfor har klokketiden sådan en magt over os?

Crater

Dyb tid: 200.000 års menneskelig tidsforståelse

Igennem Homo Sapiens’ historie har tid haft forskellig betydning i vores liv og samfund. Man kan argumentere for tre overordnede tidsligheder: Cyklisk tid, der er rodfæstet i naturens gang, kroppens behov og jordens bevægelse i forhold til solen. ’Guds tid’, hvor tiden på jorden er en midlertidig prøvelse og man stræber efter det evige liv efter døden. Instrumentel tid, som er klokketidens opdeling af livet i timer og minutter, uger og måneder, hvor udnyttelsen af tid kan oversættes til penge eller andre goder og dermed ikke må ’spildes’. Men hvilken slags tid(er) får vi brug for fremover, hvor verden er kompleks, katastrofisk og ikke til at styre?

Surreal World

Lange fremtider og utopisk tænkning

Omstillingen til en bæredygtig verden med gode betingelser for alt liv kræver nye tanker – det ved vi. Hvilke tendenser er der blandt tænkere, aktivister, entreprenører, kunstnere og moderne oprørere, når de forestiller sig fremtiden? Det er ikke længere nedsættende at tænke ’utopisk’, men hvor det 20. århundredes utopier havde en tendens til at blive autoritære, er de nye utopier vildtvoksende og blander mennesker, dyr og materialer i helt nye værensformer. De er dynamiske og kalder på en verden med plads til mange verdener. De skaber forbindelser mellem nutidige handlinger og fremtidige behov. Foredraget ser på det boblende landskab af fremtidsideer og praksisser, der inspirerer til at forbinde os til fremtiden om 50, 100 og +1000 år.

Hvad får I?

Inspiration og forandringslyst

Stof til nye samtaler og tanker

En engageret og nærværende oplægsholder med mange års foredrags- og undervisningserfaring

 

Et oplæg skræddersyet til jeres behov

Kontakt mig!

Få et uforpligtende tilbud

Tak for din henvendelse - du hører fra mig snarest!