top of page

Forskning, kreative samarbejder og skriverier

Hvordan kan vi forstå den store omstilling, vi som mennesker og moderne samfund må igennem, for at genfinde balancen i og med verden? Den store bevægelse til en anden tid, består af myriader af små handlinger og tanker, som ændrer vores blik på verden. Jeg prøver at være en del af de handlinger ved at undersøge og udvikle dem i forskellige projekter og ved at skrive om dem.

Jeg undersøger praksisser der handler om ressourceudnyttelse, menneskelig indgriben i naturen, fremtidsforestillinger og utopiske ideer, og hvordan håbet bevares i klimakrisens tidsalder. Det gør jeg i samarbejde med forskere, praktikere og kunstnere. Min tilgang er kreativ og jeg bruger både etnografiske og mere eksperimenterende metoder.

Udvalgte tekster

Bog i proces: Rejsen til den nye tid

Jeg skriver på en bog om tid og transformation. Det er en lang, fantastisk, rodet, givende og krævende proces, som sådan noget jo er. Her er bogens forord.

Verden er på vej ind i en ny tidsalder. En tidsalder, hvor livets betingelser ændrer sig. Menneskets liv og alt det ikke-menneskelige liv, og livet mellem mennesker og alt det andet. Vi står med gamle strukturer til nye problemer. Det er sådan set normalt; historien tager nogle store ryk hvor verden som vi kender den, forandres på kort tid, og vi derefter må finde ud af at tilpasse vores institutioner, organisationer og levevis til den nye verden. Den store forskel mellem tidligere store skift, og det vi er midt i lige nu, er at det denne gang er selve planeten vi bor på, der forandrer sig og at vi faktisk ved en masse om både årsagerne og virkningerne. Vi mennesker begynder at forstå at vores måde at bo på jorden på, ødelægger en masse i det utrolige, vidunderlige system som jordens liv skaber og deltager i. Vi begynder at forstå at vi er del af dette system, ikke hævet over det. For at afbøde de katastrofiske tilstande som klimaforandringerne fører med sig, må vi ændre vores adfærd. Vi skal væk fra en fossilbaseret udledning – nul CO2 i fremtiden og ind med fornybar energi. Landbrugssektoren må ændres og vi skal have færre store husdyr, spise mindre kød. Vi skal bygge anderledes. Have mere natur så alle insekterne overlever. Forbruge mindre, så vi ikke presser jordens ressourcer ud over kanten. Det er alt sammen ved at være kendt viden – om vi så kan finde ud af at handle på denne viden, er en anden sag. Det er måske heller ikke kun forbrug og energikilder, vi skal gøre noget ved, det er også noget med vores deltagelse i verden, hvordan vi lever sammen med naturen, vores medmennesker, vores ting. Men det er svært at ændre, når vores nuværende adfærd kommer af en lang udvikling, der har givet os helt bestemte vaner og helt bestemte måder at forstå meningen med livet på. På den anden side befinder vi os lige nu på en tærskel, hvor mulighederne for forandring er enorme. Tærsklen til en ny verden. Kanten af det vi kender. På nogle måder på randen af sammenbrud, og når noget bryder sammen, kan noget nyt vokse frem. Der er mange metoder til at træde ind over tærsklen og møde fremtiden; mange måder hvorpå vi kan (ud)danne os selv på ny. Der er millioner af handlinger i gang, som alle vil gøre menneskets eksistens på jorden mere bæredygtig. Men sat lidt på spidsen kommer alle disse handlinger ikke til at skabe dyb forandring, hvis ikke der også sker ændringer i vores grundlæggende forståelse af verden og vores roller i den. Noget af det mest fundamentale for vores menneskelige 'væren-i-verden', som filosoffen Heidegger kalder det, er vores forståelse af tid. Vores egen fødsel og død indrammer livet, der bevæger sig fremad. Vores forestillinger om livet efter døden indvirker på vores valg i dette liv. Jordens rotation om sin egen akse og om solen skaber dage, år og årstider. Kunstigt lys og industrielle arbejdstider skaber rytmer der ikke er af det jordslige. Online møder fletter de geografiske tider sammen, ophæver dem i nye rum. Sygdom og sorg trækker tiden tæt sammen om os, gør det vanskeligt at producere som vi plejer. Minutter og sekunder er milliarder værd på aktiemarkederne. Fortidens valg, krige, overbevisninger ligger i lag under os og er en del af vores verdensforståelse i dag. Hvordan vi lever i og med disse tidslige strukturer, definerer vores samfund, vores arbejdsliv, vores livskvalitet, vores naturforståelse, vores relationer. Og vores fremtid. Tiden er både noget der bare er, som vi må overgive os til, og noget vi skaber, for at orientere os i livet og verden. Det er i hvert tilfælde ikke nogen hemmelighed at vi de sidste par hundrede år har gjort mere og mere for at styre tiden, bringe den under vores kontrol så vi ikke bare er prisgivet livets uforudsigelighed og naturens gang. Tiden kan brydes op og stykkes ud, oversættes til penge, optimeres så vi får mest muligt ud af livet, koordineres så vi undgår at vente, planlægges så vi når vores mål. Den, der styrer tiden, styrer verden, sådan kan det i hvert tilfælde føles for os – både når vi selv styrer og når andre styrer vores tid. Kontrollen med tiden skaber handlerum for mennesket. Men samtidig skaber den sit eget spind: jo mere vi prøver at styre tiden, desto mindre manøvreplads har vi selv i den. Det kan blive ganske klaustrofobisk at leve i denne verden af maksimal udnyttelse af dagen i ugen og minutterne i dagen – ikke mindst fordi tiden netop samtidig bare er. Den er eksistentiel og kan ikke styres. Vores sorg, glæde, oplevelser af mening og samhørighed kan ikke styres, planlægges eller optimeres. Ser vi lidt ud over vores egne, menneskelige liv, dukker der en masse anden slags tid op, som yderligere kilder ved vores menneskelige tidserfaring, uanset om den handler om væren eller styring. For eksempel meget lange tidshorisonter, når vi ser på jordens geologi og økosystemer. Eller vibrerende og sammenvævede organismer, der konstant reagerer med hinanden, som træerne og deres rødder og svampesporer, eller som kompost og forrådnelse. Lysår, lysets tid. Bakteriernes tid og samarbejde, når de rydder op og bryder ned i dyr og menneskers kroppe, på bunden af havet, overalt. Og alle cyklusserne; livets evne til at vide hvad det skal hvornår, år efter år. Livet er fuld af tid, tider og tidsligheder, som åbner, lukker, genåbner verden. Som mennesker er vi del af, og en gang imellem medskabere, af tiderne, og hvis vi bliver klogere på vores egne forbindelser til tiden, bliver vi klogere på livet og vores roller i det. Denne bog er en rejse ind i tiden.

Udvalgte projekter

IMG_3308_edited.png

Bæredygtig turisme og lokale forestillinger i Rauma, Norge

Projektet undersøger de forestillinger og værdier der er knyttet til udviklingen af bæredygtig turisme i fjeldkommunen Rauma på Norges vestkyst. Hvad er bæredygtig turisme, for hvem og med hvilke tidshorisonter?

I samarbejde med Lise Lillebrygfjeld Halse, Professor, Molde University College og Carina Ren, Lektor, Aalborg Universitet

Skærmbillede 2021-02-01 kl. 10.49_edited

Exploring the hyperobject:
DUST

'Hyperobjekt’ er et geo-filosofisk begreb der ser på “things that are massively distributed in time and space relative to humans” (Morton, 2013). 'DUST' var et performance-foredrag om 'støv' som et hyperobjekt og fungerede som pilot til en mulig serie om hyperobjekter såsom 'drivhuse', 'plastikposer' og 'uran'. Projektet blev udviklet i samarbejde med lydkunstner og Ph.d. Eduardo Abrantes og gennemført i december 2017 på InterArts i Malmö.

IMG_7484.jpeg

Potentials & paradoxes of
glacial rock flour

Jeg fulgte geologiprofessor Minik Rosing og hans team i deres forskning i grønlandsk 'gletsjermel'; det næringsrige mineralske mudder der skabes af gletsjeres naturlige kværnen af grønlandsk klippe. Gletsjermel har potentiale som gødning i stedet for fosfor, og forskningen var rettet mod at gøre det til et kommercielt, 'bæredygtigt' produkt. Min undersøgelse fokuserede på de strategiske, tidslige og miljømæssige udfordringer, og foregik i 2017-18 i samarbejde med Centre for CSR på CBS.

7200E9EA-847A-4EC3-8142-BE8EEE398AEC_1_1

Tidshybrider i
Corporate Strategy

Hvordan kan nutidens virksomhedsstrategi, der bygger på kortsigtede mål, inkorporere fremtidens samfundspres, der består af komplekse og langsigtede problemstillinger? Det var spørgsmålet bag mit Postdoc projekt, der bestod af empiriske og teoretiske dybdedyk i langsigtede virksomhedsstrategier.

Projektet var støttet af Carlsbergfondet og gennemført på Institut for Organisation, CBS i 2013-15.

IMG_7523.jpeg

Forestillinger om et bæredygtigt Grønland

Gennem en række interviews og besøg hos grønlandske topledere, som alle var del af den tværsektorielle platform 'CSR Greenland', undersøgte vi hvilke ideer om 'bæredygtighed' der kendetegner organisatorisk samfundsengagement i Grønland. Projektet blev gennemført i samarbejd med undersøgte jeg i samarbejde med lektor Steen Vallentin, CBS, i 2014-16.

PhD%20dissertation%20frontpage_edited.jp

Sustainability-as-practice: a case study of a CSR programme

Mit Ph.d. projekt om et CSR program i medical devices virksomheden Coloplast, med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan gennemføres en stor vision om bæredygtighed i de mikrostrategiske processer i virksomhedens hverdag? Afhandlingen var baseret på tre års kvalitative studier i Coloplast's 'Access to Healthcare' program i 2009-11, og blev skrevet på ESADE Business School i Barcelona samt på CBS. En del af afhandlingen kan læses her.

bottom of page