"Det skal bare være uden powerpoint", er benspændet til alle oplægsholdere som fortæller om deres forskning under det forskerdrevne initiativ "That's Interesting" i Råhuset i den københavnske Kødby. Det er godt med sådan nogle benspænd - de får en til at tænke over hvordan viden kan være historier, sansning, forbindelse mellem mennesker, tanker og materialer. Jeg troppede op til et af disse arrangementer en aften sent i april. Øl i baren, cafeborde og dæmpet lys. Jeg havde lavet aktivistiske plakater med mit oplægs centrale temaer, havde props med, og holdt en tale undervejs i oplægget. Sjovt og lærerigt at være i dialog med publikum under anderledes omstændigheder. Mindre instrumentelt, totalt ustrategisk, og ganske omsorgsfuldt.
Omsorg var også en af pointerne i mit oplæg. Det er en evne der ikke har så gode betingelser i vores travle samfund, men samtidig er afgørende at træne for at klare den bæredygtige omstilling på en måde der rækker ud over CO2 reduktioner. Så her er talen fra oplægget:
Hvem vil vi drage omsorg for? Hvordan kan vi bedre forstå hvilke liv der er forbundne med vores, hvem vi egentlig skylder tak for de gaver og gode omstændigheder vi nyder. Alt hvad vi er og har, skyldes noget som andre mennesker eller liv har givet. Tak til alle de gravide hopper, hvis liv i stalde handler om at give hormoner til mennesker/husdyr. Tak til minearbejderne i Congo der graver vores coltan op – tak til deres familier, deres jord, deres hænder, tak til deres syge lunger og forkortede liv, og tak til alle de gorillaer hvis habitat er forsvundet og ære være deres minde. Tak til de hundredetusinder ghanesere, nigerianere, marokkanere, somaliere der har opgivet deres liv hjemme og nu som immigranter i Italien og Spanien plukker de økologiske tomater vi køber på dåse i Brugsen, tak til deres koner og børn og landsbyer, tak til menneskesmuglerne og de mafiøse arbejdsgivere som gør dette muligt og til leverandørkæderne for deres effektivitet. Og det er jo ikke bare dyr og mennesker: tak til klipperne der giver os byggematerialer og pynt til hjemmet, tak til træerne og organismerne der sank i moserne for 300 millioner år siden år siden og gav os kullet, fremskridtet, velfærden. I denne taksigelse er der en dobbelthed: En skam, der viser hvor lidt vi har lyst til at se de relationer, fordi de er ulige. Mennesker, dyr og natur der bliver til ressourcer for nogle få. Men også en ydmyghed, der åbner os for hvordan vores ’frie’ liv findes i sameksistens med mange andre tider og liv.
Med stor taknemmelighed for omsorgen hos That's Interesting duoen Jannick Friis Christensen og Thomas Burø, som lægger tid og kræfter i at skabe anderledes rum for vidensudveksling og nysgerrig dialog!
留言