• Christina Berg Johansen

Nedtursdigte, afstøvede

Sproget kan ikke komme ud af mig i disse dage, og udover glæden ved alt det nære, er jeg klemt i en klassisk cocktail af undren, vrede og melankoli. Denne krise vi er i stand til at ændre alting for, i forhold til den krise som alle vores økosystemer allerede er i, som ødelægger verden for så mange andre livsformer vi deler den med, og som vil trække tæppet og livet som vi kender det væk under os de kommende årtier og århundreder. Håber håber på vores evne til at lære og overføre fra denne krise til den meget større der venter. Mens ordene finder frem gennem mit system forsøger jeg mig med lidt underholdning i form af fire digte fra en næsten glemt folder. Så kan de blive luftet lidt.

Der er dyr i havene som svømmer langsomt

i mønstre

retningsløse

henne på Garagen en mand med sine to hunde

de havde noget sammen alle tre

der er hunde i byerne

der er liv langt inde i klipperne

langt inde i maverne bakterierne,

udmattede og decimerede

af forarbejdede fødevarer og medicinske landvindinger.

Havet der stiger omkring os

fuldt af forunderlighed, kviksølv og plastik

nye muterende former.

Sådan kan jeg holde om min bug der ellers har lyst til at tømme sig selv i rædsel:

der er liv. Betingelserne bliver barskere, men puls og anden bevægelse bliver ved.

Der er folk der spiller musik,

og vi græder endnu

så længe vi går ned grædende

er der værdighed

lad være at trøste mig

lad være at innovere mig ud af krisen

jeg står her og er akavet

det er dejligt

giver min græmmelse til jorden, silende

’Vi skal bære vidne’

siger professoren

nedfælde erosionen som den gemmer sig under farten

vi; systematikken, sproget

data

optegnelser

bære kollapsets detaljer

til den anden side

’håb uden optimisme’

ydmyg handlekraft

der tales og tales

radikalitet, affektiv viden, det snakker vi om

vi vidner ikke

vi stiller diagnoser

urovækkende, dragende, med referencer

'Beskriv karakteristika ved den fleksible virksomhed'.

Der er eksamen i organisatorisk opførsel

jeg deler point ud og forstår bureaukraten inderligt

yder mit bidrag som censor i systemet

point for transaktionel psykologisk kontrakt

det hedder det

sådan også jeg, i transaktion

solgt

trangen til at grave afmagten fri

beskriv utopien

der gives point til de besvarelser der aldrig kommer tilbage

samt forslåede hjemvendelser

forskydninger

gevækster

beskidte tanker

støv

tanker uden forbindelser, mudrede søer imellem

robåde og åleruser

gennem vandet

virksomhederne i horisonten, fugtige

svarene er sunket i jorden for millioner af år siden

jeg plukker luksussvampe i ruinerne

sælger med håndslag

i den efterladte tid svulmer e-boksen,

dens sporer virrende i luften

brudt kontrakt hænger stadig i tøjret ved siden af

Hvor jeg ikke gider

denne tid hvor jeg ikke

gider

det gør så tungt i alting.

Skal jeg strejke.

Tankerne er ulidelige væsener

bryder deres bredder hele tiden

bryder og flyder.

Så træt af vandet der stiger

og udvider mig.

Økodigtene er blevet mugne

vi taler om realiteter nu, der er grøde

og jeg er ved at sprænges

hvor lang tid kan man være det.

48 views