top of page
Forfatters billedeChristina Berg Johansen

Tidsoplæg og øl i Råhuset, Kbh.

Opdateret: 29. mar. 2022

Onsdag den 27.4. kl 19-21 i Råhuset, Onkel Dannys plads


That's interesting! er navnet på et lækkert nyt tiltag indenfor forskningsformidling. Hver sidste onsdag i måneden præsenterer to forskere deres arbejde for et publikum i Kødbyen i København. Powerpoint er bandlyst og nærvær i højsædet.


På Forskningens Døgn den 27.4. er det min tur - jeg tager publikum med på en rejse til 'den 4. tid' og krydrer rejsen med fortællinger, materialer og tankevækkende referencer. Den anden forsker denne aften er Ditte Marie Munch-Jurisic fra Københavns Universitet, som præsenterer sin forskning i afsky og hvordan afsky er mere tilstede i vores individuelle liv, end vi måske har lyst til at vide. Det bliver en vild aften!


Find eventen på Facebook: https://fb.me/e/1yESHQXii


 

Beskrivelse:


REJSEN TIL DEN 4. TID v. Christina Berg Johansen, ph.d. og ekstern lektor (CBS), uafhængig forsker og stifter af virksomheden Wildtime

Det senmoderne menneske er fanget i tiden. Vores samfunds rytmer er ude af kontakt med naturens cykliske tid, vi har mistet trygheden ved forestillingen om det evige (efter-)liv hos Gud, og vores nuværende instrumentelle tid og dertilhørende effektivitetssamfund skaber problemer som klimaforandringer, angst og fremmedgjorthed. Vi har brug for en ny tid – og den kommer ikke af sig selv! Christina argumenterer for, at en ny tidslig bevidsthed er afgørende for at omstille os til en mere bæredygtig, omsorgsfuld, retfærdig og sund verden. Kom og hør om tidsfilosofi, alternative tidspraksisser og hvordan man kan træne sig selv til nye tider.



Comments


bottom of page